9. april 2017

Ordkraft - Litteratur andetsteds

(Fra venstre: Harry Baker, Lasse Nyholm Jensen og Peter Dyreborg)

Allerede inden jeg tog til Ordkraft, havde jeg besluttet mig for at undersøge, om festivalen tilbød andre former for kunst end litteratur i en trykt bog. Siden jeg fandt ud af, hvad poetry slam var, har jeg været meget interesseret i denne kunstart. For nogle år tilbage havde min skole sat et arrangement i stand, hvor den daværende danmarksmester i poetry slam, Peter Dyreborg, ville besøge skolen, lære eleverne om kunstarten og selv optræde. Jeg kan huske, at jeg med det samme blev fanget af den anderledes måde at digte på, og med tiden er min interesse ikke blevet mindre. Da jeg fik at vide, at Dyreborg ville deltage i Ordkraft, vidste jeg derfor, at jeg måtte afsætte tid til at opleve arrangementet.

Arrangementet var delt i to; først var der en optakt i kedelhallen, hvor Peter Dyreborg og den nuværende verdensmester i poetry slam, den engelske Harry Baker, gav en smagsprøve på noget af det, man som tilskuer kunne opleve til det store arrangement, der ville foregå på Skråen. Med en utrolig energi præsenterede Peter Dyreborg både Harry Baker og sig selv, de opførte hver et slam, der begge handlede om natur og kærlighed, hvorefter den korte optakt blev afsluttet. 

"Poetry slam er digte, det er ikke stand-up" - Peter Dyreborg


Til selve arrangementet deltog den nuværende danmarksmester Lasse Nyholm Jensen, Harry Baker og Peter Dyreborg. Peter Dyreborg indledte eventet, som han indleder alle andre events; "ti ting du ikke vil høre din kæreste sige i sengen", hvor hvert svar var en sætning fra en Jumbobog. Dette udløste latterbølger gennem salen, og det var med til at give en løs og rar stemning, som jeg synes er meget vigtig, når det handler om alle poesiens former. 

De tre slammere optrådte på skift med deres poesi, Baker på engelsk, Nyholm Jensen og Dyreborg på dansk. Jeg har ikke brugt mit engelske siden jeg gik ud af gymnasiet for to år siden, og det har præget min forståelse af fremmedsproget. Jeg har glemt en masse ord, så til trods for, at jeg synes, det er fantastisk, at han gad rejse den lange vej, fik jeg langt mere ud af de to danskeres optrædener. 

"Poetry slam er ikke små pusseløjerlige digte" - Peter Dyreborg


Efter arrangementet har jeg fået blod på tanden. Jeg ved, at Studenterhuset i Aalborg hyppigt bliver brugt til poetry slam-arrangementer, og efter at have oplevet den skrabede udgave uden konkurrencen indblandet, vil jeg næste gang, der er poetry slam i Aalborg, tage til eventet. Måske vil jeg også en gang i fremtiden selv opføre mine egne digte, men det må tiden vise. Hvis du vil vide mere om poetry slam anbefaler jeg, at du besøger Peter Dyreborgs hjemmeside HER

8. april 2017

Ordkraft - forfatteren Pia Tafdrup



Pia Tafdrup er en forfatterinde med et stort og rigt forfatterskab. Som Josefine Klougart deltog Pia Tafdrup også i Ordkraftfestivalen fredag den syvende april, her var der dog for det første tale om en oplæsning fra hendes to nyeste udgivelser, Smagen af stål og Lugten af sne. Den sortklædte Tafdrup indtog scenen med en halv-krøllet page med pandehår, en simpel halskæde og et Ordkraft-armbånd. Selve oplæsningsarrangementet havde ingen positiv indvirkning på mig. Tafdrup havde en nasal oplæsning, der fik mig til at tænke på Jørgen Leth. Oplæsningen gik for stærkt, overgangen fra digt til digt var ikke tydelig nok, og der var ingen tid til at tænke over, hvad man lige havde hørt. Jeg tror, man skulle have læst digtsamlingerne inden oplæsningen, hvis man skulle have haft noget ud af det.

Som danskstuderende på Aalborg Universitet, læses der lyrik, herunder Pia Tafdrups digte. Hendes digte er hovedsageligt centrallyriske digte; meget konkrete ord med et bestemt budskab. Det er ikke den type digte, jeg læser i min fritid, men jeg synes, de er nemme at analysere, og jeg håbede, jeg kunne få et mere personligt bånd til Tafdrups digte efter arrangementet. Skuffet gik jeg fra oplæsningsarrangementet, og jeg var i tvivl om, om jeg skulle tage til den samtale, der var mellem Tafdrup og en ordstyrer senere på dagen. Trods min tvivl, tog jeg alligevel af sted til arrangementet, og her blev jeg positivt overrasket.

Før det første synes jeg, at Pia Tafdrup virkede langt mere menneskelig til selve samtalen, end da hun læste op. Her var fokus skiftet fra hendes digte til hende selv og publikum. Hun virkede som en helt anden person, når hun læste sine digte op, end når hun samtalede. Det var som om, hun tog en maske på og opførte digtene som en anden skuespiller, og derfor følte jeg, at det personlige aspekt, som jeg altid leder efter ved oplæsninger, gik tabt.

"Når man er skrivende, bliver man klogere undervejs" - Pia Tafdrup


Til samtalen blev der taget udgangspunkt i flere af Tafdrups værker. Først blev der snakket om hendes debut fra 1981, Når der går hul på en engel, herefter Krystalskoven fra 1992, så klimaforandringer og Dronningeporten fra 1998 og til sidst hendes nyeste udgivelser Lugten af sne og Smagen af stål.
I forbindelse med samtalen om Tafdrups debut, blev titlen diskuteret. Tafdrup vendte titlen til sit eget liv. Hun fortalte, at hun skrev, da hun var under uddannelse, men at hun aldrig kom helt ind til roden før hun stoppede på universitetet. Hun fortalte, at der måtte gå hul, før hun rigtigt kunne skrive, og at det tager tid at finde sin egen stemme. Samtidig erkendte Tafdrup også, at sår og smerte har gået igennem hele forfatterskabet. Hun sagde, at man som regel skriver, når der er noget, der er svært, hvilket hun synes afspejles i meget af det, hun har skrevet gennem årene.

Omkring Krystalskoven blev der talt om naturen, der er temaet på Ordkraft i 2017. I bogen går skov og træer igen, og her knyttede hun en kommentar til egne oplevelser, så tilskuerne også fik indblik i Tafdrups liv. For Tafdrup fylder naturen meget. Hun fortalte, at hun voksede op på en gård med alle ti fingre i jorden. Hun tænkte på naturen som et slags helle, der også viser hende tidens gang.
Omkring Dronningeporten snakkede Tafdrup om sin rejse til et mellemøstligt land, der fik hende til at tænke på vand. Derfor handler Dronningeporten om havet, dråber og andre vandbaserede fænomener.

Pia Tafdrups oplæsning var en af de mere negative oplevelser, jeg havde på Ordkraft. Jeg fik hverken lyst til at læse eller høre hendes værker, og mest af alt havde jeg lyst til at boykotte samtalen mellem ordstyreren og Tafdrup, men jeg er glad for, at jeg tog af sted. Jeg genvandt lysten til at læse hendes værker, og jeg fik et mere personligt bånd til de digte, jeg tidligere har læst af hende, da hendes tankerække omkring mange af hendes digte blev afsløret til samtalen.

"Læserne er altså nogle gang vældig klogere end mig" - Pia Tafdrup

Ordkraft - forfatteren Josefine Klougart

(Fotograf: Sofie Amalie Klougart)

Inden min deltagelse i Ordkraft havde danskstuderende på Aalborg universitet en gæsteforelæsning fredag den syvende april med selveste Josefine Klougart. Hun lignede et helt normalt menneske, et menneske som dig og mig. Hun gestikulerede med hænderne, og hun fnisede, når hun kommenterede på de ord, hun læste op fra hendes nye udgivelse New forest. Hun måtte bladre rundt i bogen for at finde de steder, hun ville læse højt, men hun stod helt roligt og læste højt, mens hun en gang i mellem kiggede ud i lokalet.

For at være ærlig, er det ikke meget, jeg har læst af hende, men det, jeg har læst, har jeg været glad for. Forelæsningen handlede hovedsageligt om New forest, der blev udgivet i slutningen af november i 2016. Jeg havde ikke læst den 699-siders roman på forhånd, men efter forelæsningen måtte jeg skrive romanen på min læseliste - så godt solgte hun den. 

Senere samme fredag optrådte Josefine Klougart på generatorscenen i Nordkraft i forbindelse med arrangementet ”Kaffeslabberas”. Kaffeslabberas er et initiativ, der kan karakteriseres som et løst struktureret interview, hvor kun få spørgsmål er givet på forhånd. Som jeg kigger ud over menneskerne, der er mødt op, fra den lille balkon, der hæver mig over andre tilskuere, ser jeg en lang række forskellige mennesker. Nogle midaldrende, nogle unge. Nogle med kaffe, andre med champagne. Kaffeslabberaset finder sted på Nordkrafts "Generatorscene", en hyggelig lille, spraglet cafe, hvor der ikke er særlig meget, der passer sammen, men alligevel hænger det hele sammen.


”Litteratur er fantastisk, fordi det afslører en kompleks virkelighed” - Josefine Klougart



Igen snakker Josefine Klougart om New forest, det tredimensionelle værk, hvis historier flettes sammen for at danne et rum, læseren kan bevæge sig rundt i. Hun fortæller om, at et af værkets effekter er, ligesom Inger Christensen gjorde, at gå tilbage til noget, der tidligere er fortalt. Både noget, der lægger udenfor bogen, men også noget, der har stået på en af de tidligere sider. 

Myterne fylder også meget. I New forest har Klougart omskrevet myten om Ikaros. Ordstyreren spørger, om hun selv er en myte. En forfattermyte, fordi hun skriver "fantastiske bøger", men samtidig er en, ingen kender.  Klougart mener, at hvis myterne holder os fast, sætter vores livsudfoldelse os fast. Dette var en gentagelse fra gæsteforelæsningen. Hun siger, at litteratur altid er en frigørelsesproces; men hvis sproget stivner, ligesom myten, og hvis det bliver til et slags stabil sandhed, så bliver man kvalt. Klougart mener derfor, at litteratur er en form for aktivisme, hvor man skal flytte grænserne for, hvordan man tænker. "Jeg synes, du er klog" siger ordstyrereren, og derfor griner alle, og den løse stemning viser igen sit ansigt. 

Stemningen beskrives nok bedst, hvis følgende spørgsmål fra en af tilskuerne inddrages: "hvordan udtaler man dit efternavn?". "Klov-gart", svarer hun. Der bliver lavet et par jokes, hvor efternavnet udtales fransk, men ordstyreren er fra landet, og han fortæller, at han kommer til at tænke på et ord, der starter med "klov". Josefine Klougart svarer herefter, at det er lidt sjovt, fordi en af de scener, der er meget centrale i New forest, handler om heste. "Men heste har jo ikke klove", tilknytter hun til kommentaren. "Hovgart" svarer ordstyreren. "Ja, det ville være omfattende at skulle ændre", siger Josefine. "Du må have flere køer med i dine bøger", svarer en mand fra publikum. Og der grines igen.

"Litteratur er en motor, man kan tilslutte sin hjerne" - Josefine Klougart


For mit vedkommende var Josefine Klougarts gæsteforelæsning og løse interview en god oplevelse. Det eneste, jeg kan sætte en finger på, er, at Klougarts jokes, kommentarer og emner gik igen - både ved forelæsningen og ved kaffeslabberaset. Selvom spørgsmålene, der blev stillet, var vidt forskellige, fik hun altid drejet emnet hen på de steder, hvor hun lød klogest. Måske var det et bevidst træk, måske var det blot nervøsitet eller af mangel på andre emner. Jeg havde kun meget få forventninger, da jeg aldrig har oplevet noget lignende, så de blev alle indfriet. Dog havde det været nok kun at deltage i ét af arrangementerne, da begge dele var så ens, at det næsten blev spild af tid. Jeg synes, det er ærgerligt, for Klougart virker som en belæst, ung kvinde, der har mange relevante holdninger.


7. april 2017

Ordkraftfestivalen 2017




I forbindelse med valgfaget litteratursociologi på danskstudiet på Aalborg Universitet, havde vi studerende til opgave at oprette en litterær blog, der primært skulle benyttes til at belyse forskellige dele af Ordkraft. Festivalen "Ordkraft", der foregår i Aalborgs centrum, bliver på hjemmesiden for eventet beskrevet som følgende:

"Ordkraft er en festival, som sætter fokus på ordet. Som en naturlig følge heraf står litteraturen i centrum, men samtidig lægges der også vægt på litteraturens samspil med andre kulturformer som f.eks. drama, musik, film, billedkunst, debat og andre kulturformer.Målgruppen er bred. Fra de yngste børn, som kan kombinere ord med leg, via skolebørn og unge, etablerede voksne til ældre, som vil krydre hverdagen med kulturelt indhold. Det er et erklæret mål, at vise ordet og litteraturens betydning og muligheder for alle aldersgrupper. Dette sker bl.a. via forfattersamtaler, debatter, højtlæsning, leg, samt overraskende og innovative events."


For mig er Ordkraft en vigtig kulturel festival. Jeg er vokset op med, at bøgerne fandtes på biblioteket, i bogreolen eller i boghandlerne, og derfor er det fantastisk at opleve, at ord og litteratur også findes andre steder end i en printet udgave. Først i begyndelsen af 2017 fik jeg øjnene (eller ørene, om man vil) op for lydbøger, et par somre herinden fandt jeg ud af, hvad poetry slam var. Ét af mine mål ved at deltage i Ordkraftfestivalen er at undersøge flere muligheder for, hvad ord kan. 

Ordkrafts hjemmeside findes HER.